Lederforløb for ejere

EjerAkademiet tilbyder

Resultatfokuseret tilgang
Stærkt netværk
Konkrete analyser og værktøjer
Personlig og professionel udvikling

Skab resultater i samarbejde med ligesindede

Som ejerleder er du ikke kun ansvarlig for din virksomheds daglige drift, men også dens langsigtede succes. Det byder ofte på unikke udfordringer, som skal håndteres. Når du som ejerleder skal finde den bedste løsning, kan det være en fordel at få inputs fra andre virksomhedsejere. På den måde får du vendt og drejet netop din problematik med andre, der har stor indsigt i det at drive en virksomhed og måske har stået i samme situation.

Hvad indeholder forløbet?

Til selve forløbet arbejder vi med konkrete forretningsmæssige og organisatoriske problemstillinger i en gruppe/netværk på maks. 6 ligesindede. Forløbet bliver skræddersyet til jeres behov og forventninger, så vi går målrettet til værks. På dette forløb vil du møde andre ejerledere, som du kan sparre med og få de rette værktøjer til at gribe din situation an.

Hvert forløb starter med en konkretisering af problemstilling og behov. Vi gennemgår også krav og forpligtelser.

Der vil være 5 camps, som hver varer to dage fordelt over 10 måneder. Det er valgfrit, om man vil overnatte. Vi tager på skift ud til deltagernes virksomheder, men første camp afholdes altid i Thy.

Hvad får du ud af det?

Du får resultater, der kan måles på din virksomheds bundlinje. Forløbet strækker sig langt ud over blot at give teoretiske redskaber og råd, du får sparring og strategier, som kan bidrage til din virksomheds vækst.
Du får et fortroligt netværk af andre ejerledere, der hver kommer med sit input til lige det, du står foran nu. Det er også et netværk, som du kan benytte dig af efterfølgende.
Du får konkrete værktøjer til at gribe problemstillingen an.
Du får udvikling og sparring – både personligt og professionelt – til en bæredygtig, strategisk udviklingsplan.

Kontakt

Har du spørgsmål til lederforløbet, kan du kontakte mig, Susanne Toft Lyngs, som også faciliterer forløbet.

Tilskudsmuligheder

Det er muligt at søge tilskud til et forløb. Kontakt det lokale erhvervshus for at afsøge mulighederne under det aktuelle SMV-program. Susanne er præ-kvaliferet rådgiver til Forretningsmæssig sparring.